Beboerne

Der er plads til 6 voksne mennesker på Bernards Hus, som alle er medansvarlige for den daglige husførelse. Beboerne arbejder på gården, i bageriet eller på beskyttede værksteder i nærheden.

Der er et værelse til hver beboer, mens der er fælles køkken, stue og badeværelser.

Desuden har vi mulighed for at tilbyde en lille lejlighed, for par som vil prøve at bo sammen.

Lige nu er der 5 beboere på Bernards Hus. De fortæller herunder lidt om deres liv på Bernards Hus:

.....: ”Jeg har prøvet så mange nye ting her. Jeg elsker at prøve nye ting og det får jeg lov til her. Jeg bestemmer over mit eget liv og er meget glad for at bo på Bernards Hus. Mit sprog er blevet meget bedre, mens jeg har boet her, og jeg har lært selv at stå op om morgenen”.

.....:​”Jeg er blevet meget mere selvstændig, har fået mange venner og et sjovt og godt liv. Jeg er blevet bedre til at gøre rent og forstå mig på penge. Jeg snakker meget, men har lært at tænke lidt over om det, jeg siger, interesserer andre. Der er altid en sød pædagog at tale med, når det brænder på”.

.....: ”Jeg drømte om et kørekort. Nu har jeg både kørekort og bil. Jeg er også rigtig god til at varetage mange opgaver i landbruget. Jeg er vild med de store landbrugsmaskiner og dygtiggør mig på forskellige kurser. Jeg har stor frihed til at bestemme over mit eget liv”.

.....:​”På Bernards Hus har jeg lært mange nye ting, og jeg har overvundet min angst for heste og tør nu at ride på dem. Jeg har fået en god veninde i huset, som jeg deler interesser med”.

.....: "Jeg kan godt lide at bo her og arbejde i landbruget”.​

Her finder du os​

Nedermarken 8

5560 Aarup

Se det på Google Map her »

Facebook

Bliv ven med os på Facebook her

Sådan kontakter du os

Telefon: 64 43 12 75

Mobil: 28 71 41 00

E-mail: kontor@bernardshus.dk

Her bliver drømme til virkelighed

Bernards Hus ligger i en af længerne på Nørregården, som er et biodynamisk landbrug. Gården er omgivet af frugtbare jorde, skov og frodige græsenge, hvor køerne græsser frit.

Der er altid liv på gården. Der kommer kunder til gården, forældre og børn til den lille børnehave på gården, grupper, der besøger landbruget, og venner og familie, der besøger Bernards Hus.

CVR: 17570498

Site Hosted and Created by DanaWeb A/S