Beboerne

Der er plads til 6 voksne mennesker på Bernards Hus, som alle er medansvarlige for den daglige husførelse. Beboerne arbejder på gården, i bageriet eller på beskyttede værksteder i nærheden.

 

Der er et værelse til hver beboer og en lille lejlighed der pt. er besat af et par, mens der er fælles køkken, stue og badeværelser.

 

Lige nu bor Lykke, Fie, Karsten, Maria, Laura på Bernards Hus. De fortæller herunder alle lidt om deres liv på Bernards Hus:

 

Lykke:Jeg har prøvet så mange nye ting her. Jeg elsker at prøve nye ting og det får jeg lov til her. Jeg bestemmer over mit eget liv og er meget glad for at bo på Bernards Hus. Mit sprog er blevet meget bedre, mens jeg har boet her, og jeg har lært selv at stå op om morgenen”.

 

Fie: ”Jeg er blevet meget mere selvstændig, har fået mange venner og et sjovt og godt liv. Jeg er blevet bedre til at gøre rent og forstå mig på penge. Jeg snakker meget, men har lært at tænke lidt over om det, jeg siger, interesserer andre. Der er altid en sød pædagog at tale med, når det brænder på”.

 

Karsten: ”Jeg drømte om et kørekort. Nu har jeg både kørekort og bil. Desuden har jeg fået mulighed for at bo sammen med min kæreste i en lille lejlighed i huset. Nu bor vi endelig sammen. Jeg er også rigtig god til at varetage mange opgaver i landbruget. Jeg er vild med de store landbrugsmaskiner og dygtiggører mig på forskellige kurser. Jeg har stor frihed til at bestemme over mit eget liv”.

 

Maria: ”På Bernards Hus har jeg lært mange nye ting, og jeg har overvundet min angst for heste og tør nu at ride på dem. Jeg har fået en god veninde i huset, som jeg deler interesser med”.

 

Laura: ”Jeg ville rigtig gerne flytte sammen med min kæreste. Nu har Bernards Hus lavet en lille lejlighed til os, hvor vi bor sammen. Hvis min kæreste og jeg misforstår hinanden hjælper pædagogerne os til selv at løse problemet. Jeg kan godt lide at bo her og arbejde i landbruget”.

 
Sideoversigt
Udskriv siden
Til forside

Bernards Hus | Nedermarken 8, 5560 Aarup | Tif. 64 43 12 75 | kontor@Bernardshus.dk